Blomkålsmos

Blomkålsmos

Her får du vores version af blomkålsmos, vi har gjort os en del forsøg, før vi endte ud med denne opskrift. Til gengæld, så synes vi, at den sidder lige i skabet.

Blomkålen er en grøntsag, der har masser af fibre og kun ganske få tilgængelige kulhydrater. Den indeholder gode vitaminer og mineraler. Den indeholder stoffet hormetin, som forskere mener kan udsætte kroppens ældningsprocesser.

I øjeblikket er det meget oppe, at tale om antiinflammatorisk kost, og her kan blomkålen også være med i opløbet, idet den indeholder allicin, der ligesom f.eks. hvidløg, siges at virke antiinflammatorisk.

Server din blomkålsmos i stedet for kartoffelmos, ris eller andre typiske kartoffelretter, så du slipper for de hurtige kulhydrater. Den er fremragende som tilbehør til sammenkogte retter. Som fx til kylling i stegeso.

Andebryst på grønkålsbund
Blomkålsmos sammen med andebryst med grønkålssalat.

Men vi skal jo ikke kun snakke om sundhed her, for hvad der virkelig gælder, det er jo smagen. Hertil vil jeg bare tilføje, at vores smagsdommerpanel (børnene), de kører denne mos ned, med fuld fart på, så man næsten skulle tro, at det var en dessert :-)

Ingredienser

Et lille blomkålshoved
50 g smør
125 g flødeost
salt og peber
evt. lidt krydderier

Gør sådan her

Skyl og rens blomkålen.
Del den i 4 kvarte, skær hver kvarte i skiver af 2 cm tykkelse.
Bring en gryde med vand i kog.
Kom blomkålen op i det kogende vand, tilsæt lidt salt.
Når blomkålen er kogt mør, efter ca 8-10 minutter, hælder du ALT vandet fra.

Kom smør og flødeost ned til blomkålen, lad det smelte lidt, i et minuts tid, imens du finder din stavblender frem.
Blend det, smag til med rigeligt med salt og friskkværnet peber.

Server retten varm.

Tips og Tricks

Tilsæt gerne lidt krydderier, alt efter, hvad blomkålsmosen skal passe til. Du kan fx bruge lidt revet muskatnød, eller 1 tsk estragon, som vi brugte, da vi serverede mosen sammen med andebryst med grønkålssalat. 

Ønsker du, en mere mager udgave af mosen, så kan du blot reducere i mængden af smør og flødeost.

Spiser du sensekost, så tæller blomkålsmosen for håndfuld 1-2 samt for spsk fedtstof. Du undgår derved at bruge håndfuld 4 i din spisekasse.

 

Prøv også blomkål med mandler og salvie og broccolimos

One thought on “Blomkålsmos

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *