De lækreste chokoladekugler

Ferrero Rocher - de lækreste chokoladekugler

Til ambassadørens receptioner…

YAY!!! Den er god nok, vi har fået fat i den hemmelige opskrift på …Schyyyy….  og endda opskriften med et meget lavt sukkerindhold.

Af diskrete årsager, kan vi naturligvis IKKE linke til, hvor vi blev inspireret til denne hemmelige opskrift på ferrero rocher, men nu er den også DIN!

Skal vi ikke bare smøge ærmerne op og komme igang? :-)

Opskriften er til 12 af de lækreste chokoladekugler

Ingredienser:

90 g hasselnødder
40 g proteinpulver med kakaosmag
1 spsk kokosolie
1 1/2 spsk peanutbutter 
2 spsk fibersirup (IMO) (eller honning for de honningglade)
1 1/2 spsk sukrin gold (eller rørsukker for de sukkerglade)
2 spsk kakao 
2 spsk vand

Sådan gør du

Først rister du hasselnødderne i ovnen i ca 8-10 minutter ved 180°
Nulr hasselnøddernes skaller af, imens nødderne er varme (du kan lægge dem i et viskestykke og rulle det godt imellem hænderne, indtil skallerne falder af).

Tag 12 hasselnødder fra til senere, og kom resten af nødderne i en foodprocessor.
Hak nødderne groft i processoren, tag ca 1/3 af de grofthakkede nødder op, og læg også dem til side.

Kom resten af ingredienserne op i foodprocessoren og blend det rigtig godt sammen.
Massen skal nu meget gerne være, så det er til at trille kugler af den, er den for tør, tilsæt mere vand. Er den for våd, tilsæt lidt mere proteinpulver.

Tril nu 12 kugler, læg en hel hasselnød i midten af hver kugle imens du triller den.

Rul kuglerne i de groft hakkede nødder – så de hænger fast på overfladen.

Voilà – server – og nyd :-)

Tips og Tricks

Du kan overtrække de færdige kugler i smeltet mørk chokolade, for et mere autentisk ferrero rocher finish – selv ambassadøren, vil herefter kun foretrække dine chokoladekugler.

Spiser du sensekost, så svarer en kugle ca. til en sensekost defineret spiseskefuld fedtstof.

Indlægget indeholder affiliatelinks

5 thoughts on “De lækreste chokoladekugler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *