Trinvis Guide til LCHF – dag 10

Guide til LCHF kost

Kære dig

Hvor er du bare god, at du stadigvæk hænger ved. Du er snart ved at være en rigtig LCHF’er!

Ketose

Måske er du allerede kommet i ketose? Måske det tager en hel måned endnu, før du når dertil. Vi er alle meget forskellige, hvad det angår.

Ketose er den tilstand hvor kroppen bruger fedt som brændstof, i stedet for kulhydrater. Tegnene på at du kommer i ketose vil typisk være hjertebanken, drageånde, appetitnedsættelse og god søvn. De to første symptomer er heldigvis forbigående 😊

Men du behøver ikke at være i ketose for at tabe dig, eller for at trives på LCHF. Så ketosen behøver bestemt ikke at være et mål i sig selv. Om ketose er sundt, på den lange bane, det ved jeg faktisk ikke. Men det er som sagt, et personligt valg. Jeg vælger den til, det er mit valg.

Om at tælle

I går blev du introduceret til striks og liberal LCHF. Der blev sat nogle tal på, for dagsindtaget af kulhydrater inden for disse to definitioner af LCHF.

I dag, vil jeg gerne bede dig, om at glemme de tal igen. Forstået på den måde, at det ikke er meningen med LCHF, at du skal tælle, hvor meget sukker du spiser i løbet af en dag. Du skal heller ikke tælle kalorier. Du skal koncentrere dig om tallerkenmodellen, og i begyndelsen bruge lidt tid med “Frida” indtil du ved, hvilke madvarer der er gode for dig, på LCHF.

Brug tiden på lidt selvforkælelse eller samvær med dem du holder af, fremfor at bruge den på indtastninget og udregninger omkring dagligt indtag af sukker. Misforstå mig ikke, for det kan selvfølgelig være sjovt, lige her i opstartsfasen, at tælle kulhydrater en dag eller to, blot for at få et fingerpeg om det overhovedet er LCHF, du spiser. Men herudover, sørg for at give dig selv lov til at slappe lidt af og mærk efter, om alt er som det skal være. Stress er en af de faktorer, der kan forårsage, at du ikke taber dig, så vær god ved dig selv.

  • Er du sulten – så skal du spise.
  • Er du mæt – så skal du lade være, eller stoppe med at spise.

Sult imellem måltiderne

Det er nu, at du skal til at skrue ned og give slip på dine mellemmåltider. Er du reelt sulten imellem dine tre hovedmåltider, så har du sandsynligvis ikke fået nok fedtstof til måltidet.

Personligt spiser jeg ca. 2 spsk fedtstof pr måltid. Hvor meget der skal til, for at mætte dig, det ved kun du. Er du i den situation, at du ikke bliver mæt, uanset, om du spiser 4,5 eller 6 spsk fedtstof til et fuldt måltid. Så er der dog noget, der ikke stemmer. Får du nok proteiner? Får du nok grøntsager?

Hvis ja, så skal du måske i første omgang, prøve at søge ind i dig selv, og finde ud af, om du måske helt har glemt, hvad det vil sige at være mæt? Måske du tidligere har overspist ? Eller spist på dine følelser ? Eller mistolket tørst som værende sult? Eller noget helt andet? Det ved du nok bedst selv.

Nogle af dem, der har svært ved enten at slippe kontrollen eller, at mærke efter sult/mæthed, vælger at tælle kalorier. Har du besluttet dig for det, så kan det være en god ide, at sætte dig et mål for, hvornår og hvordan du skal slippe af med at tælleriet igen. Når du er kommet godt igang? Når du har tabt dig? Eller måske, du gerne vil fortsætte med at tælle kalorier i resten af dit liv?

Når du stopper med at tælle, kommer du selvfølgelig ikke udenom, at du på det tidspunkt, skal lære, kun at spise når du er sulten og stoppe når du bliver mæt.

Dagens opgave:

  • Vær god ved dig selv
  • Spis dig mæt til måltiderne og ikke mellem måltiderne

Rigtig god fornøjelse!

Du er bare SÅ sej, at du er nået så langt, som du er!

High five herfra 👍🏻😊

Dressing

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *