Orangetrøfler

Orangetrøfler

Orangetrøfler er en lille lækker nydelsesrig mundfuld.

De er lette at lave, og består af ganske få ingredienser.

Når det kommer til chokolade, så bruger vi altid en god chokolade, som vi kan lide at spise, som den er. Vi synes, at det er vigtigt, at den chokolade vi bruger til konfekten, faktisk også smager godt.

Vi vælger stort set altid at bruge en chokolade med et kakaoindhold på 85 %. Det betyder, at den ikke er så sød. Vi har til gengæld valgt, at søde konfekten, en lille smule med yaconsirup. Yaconsirup er en god naturlig sirup, med et meget meget lavt indhold af tilgængelige kulhydrater. Du kunne dog også vælge at bruge fex fibersirup

Vi elsker den røde Grand Marnier, hjemme hos os. Der er ikke så mange der kender den, men den smager lidt, som en blanding imellem den gule Grand Marnier og cognac. En rigtig fin appelsinlikør, der ikke er for sød, som vi kan anbefale. Likør er egentlig ikke lowcarb, men… éen spiseskefuld i en portion orangetrøfler, det går nok :-)

Til ca. 15 stk.

Ingredienser

200 g god mørk chokolade 85 %, brækket i små stykker.
1 dl piskefløde
20 g smør
finrevet skal af 1/2 økologisk appelsin
evt. 1 spsk appelsinlikør, vi brugte den røde Grand Marnier.
ca 1 tsk yaconsirup (eller almindelig sirup/honning for de sukkerglade)
Lidt kakao til drys

Sådan gør du

Kog først fløde og smør i en tykbundet gryde.
Stil gryden til let afkøling.
Når fløden er ca. 37 °, så kommer du chokoladen i gryden, smelt chokoladen i flødeblandingen over meget svag varme.
Kom appelsinskal og likør i blandingen, rør godt.
Smag til med lidt sirup.

Stil trøffelmassen i køleskabet, i ca 1 1/2 time

Form små trøffelkugler af massen og tril dem i kakao.

Stil dem på køl igen.

Tips & Tricks

Du kan købe mørk chokolade, der er sødet med stevia, den har et meget lavt sukkerindhold. Kvaliteten og smagen er selvfølgelig også herefter, men det er en mulighed, hvis du ønsker en helt striks julegodte.

Har du mod på flere julegodter, så kan vi også anbefale vores ferrero rocher

Spiser du sensekost, så svarer en orangetrøffel ca. til hvad der svarer til en spiseskefuld sensekost defineret fedtstof.

Tak fordi du læste med :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *