Salat med gedeost, valnødder og blåbær

blåbærsalat 2

Salat med spæde spinatblade, gedeost, balsamicoglacerede valnødder og blåbær

Denne salat egner sig godt til efterårets kødretter. Vi serverede den selv sammen med en lammeculotte – det smagte himmelsk. Du kan også spise den som en selvstændig ret til en let frokost.

Husets smagsdommere = børnene, elsker salat med bær i, så denne salat med gedeost, valnødder og blåbær kan vi godt anbefale til børnefamilien. Det er dog ikke alle børn der spiser valnødder, pga. deres lidt bitre smag. Det har vi forsøgt at råde bod på, ved at vende valnødderne i en balsamicoglace, for at tilføre dem lidt sødme.

Ingredienser

1 pk friske spæde spinatblade
 75 g mild gedeost (vi brugte en friskost af gedemælk)
 75 g valnødder
 en stor håndfuld blåbær (ca 100 g)
 to spsk balsamico
 2 spsk fiber sirup gold
 2-3 spsk god olivenolie
 1 tsk æblecidereddike

Sådan gør du

Skyl spinatbladene og lad dem tørre lidt
Kom balsamico og fiber sirup på en pande, lad det koge lidt ind, under let omrøring, i et par minutter
Tag panden af blusset, og vend hurtigt valnødderne i balsamicoglacen, tag dem op på en tallerken, lad dem køle lidt af.
Fordel spinatbladene på et fad
Ryst en marinade af olivenolie og æblecidereddike og fordel den over spinaten
Skær gedeosten i små stykker og læg dem på salaten
Pynt med blåbær og valnødder

Server

Tips og Tricks

Du kan fint erstatte valnødderne med nogle andre nødder, prøv dig frem, efter hvad du eller børnene kan lide.
Vi har brugt blåbær til salaten her, men brombær ville også være skønt.

Spiser du fedtfattigt, så udelader du blot olivenolien.
Ønsker du en federe udgave, så kom mere gedeost i salaten.
Spiser du striks LCHF, så kan du recucere mængden af blåbær og valnødder.

One thought on “Salat med gedeost, valnødder og blåbær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *