LCHF rugbrød

LCHF rugbrød

LCHF rugbrød er et rigtig godt og lækkert alternativ til det klassiske rugbrød. Opskriften er helt fri for mel og korn.

Spis det med dit yndlings LCHF-pålæg, tandsmør eller som en snack, helt uden noget på. Mulighederne er mange.

Rugbrødet er smækfyldt med sunde fedtstoffer, fibre og masser af god smag. Lige til at sætte tænderne i,  med den gode samvittighed i behold.

LCHF rugbrød adskiller sig fra det klassiske palæobrød, fordi der er brugt lagret ost i opskriften.

Lagret ost, kan det nu være rigtigt??? –  Kan du nu spørge dig selv om. Men det giver altså bare brødet det der pift, der skaber en rigtig god smagsoplevelse, uden at brødet egentlig smager af ost.

Opskrift til 1 brød

Ingredienser

150 g hørfrø
150 g græskarkerner
100 g sesamfrø
50 g chiafrø 
100 g grofthakkede mandler
100 g revne gulerødder eller squash
½ dl olivenolie
1 1/2 tsk salt
5 æg
150 g revet lagret ost

Sådan gør du

Opvarm ovnen til 160 °.

Bland alle ingredienserne i en skål.

LCHF rugbrød
Kom alle ingredienserne ned i en skål og rør dem godt sammen

Rør dejen godt sammen.

Kom dejen i en rugbrødsform

Bag brødet i ovnen i ca 65 minutter.

Tag brødet ud og lad det køle af på en rist.

Server.

Tips & Tricks

Riv din ost selv, så undgår du alt muligt melklister og kulhydrater, der ofte er i poserne, med revet ost, der forhandles i supermarkederne.

Spiser du striks LCHF, så vælg revet squash, i stedet for gulerod, da der er forholdsvist mange kulhydrater i gulerødder.

Du kan erstatte mandlerne med andre nødder. Du kan også vælge at erstatte frøene med andre typer af frø, alt efter hvad du kan lide og hvad du har i køkkenskabene.

Spiser du sensekost, så svarer en skive brød ca. til to sensekost definerede spiseskefulde fedtstof.

One thought on “LCHF rugbrød

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *