Italienske kødboller med mozzarella

Italienske kødboller med mozzarella

Italienske kødboller med mozzarella

Italienske kødboller med mozzarella er den ret, som vi i familien forbinder allermest med Lady og Vagabonden. Faktisk er det husets valentines-ret, når altså, at børnene også skal være med.

Vi laver altid dobbeltportion af farsen, og gemmer halvdelen af kødbollerne, enten til at tage med i madpakken dagen derpå, eller til at have i fryseren, til en dag, hvor det hele skal gå lidt hurtigt.

Kødbollerne smager endnu bedre, hvis du kommer rød pesto i farsen. Det kan virkelig anbefales, ind imellem at variere og gøre retten ekstra lækker, på denne måde.

Vi serverer som regel retten med squashghetti til de voksne, altså rå sguash der er fint strimlet, enten ved hjælp af en tyndskræller, eller ved brug af en såkaldt spiralizer. Børnene er ikke så meget for squashghetti, så de får som regel almindelig fuldkornspasta til, og måske lidt gnavegrønt ved siden af. (De spiser ikke ren LCHF).

Squashgetti
Brug en tyndskræller, når du laver squashgetti

Opskriften er til 4 personer

ingredienser

Til kødbollerne

250 g hakket oksekød
250 g hakket svinekød
1 fed fint hakket hvidløg
50 g fintrevet  parmesanost
1 æg
1 lille sjat piskefløde
1 spsk hakket oregano
1 spsk hakket basilikum
salt og peber
evt. et par spiseskefulde rød pesto
smør og smagsneutral kokosolie til stegning, i rigelige mængder

Til tomatsaucen

3 spsk smagsneutral kokosolie
1 hakket løg
1 fed fint hakket hvidløg
en håndfuld fint snittede grøntsager, vi brugte peberfrugt og bladselleri
1 dåse flåede tomater
1 dl tomatpure
1 spsk hakket oregano
salt og peber

Til ovenpå

250 g bøffelmælks mozzarella, skåret i skiver

Kom alle ingredienserne til farsen op i en røreskål, vi brugte røremaskine
Rør farsen godt.
Lad den hvile køligt imens du tilbereder saucen.

Klargør imellemtiden tomatsaucen.
Opvarm fedtstoffet i en sauterpande,
tilsæt løg og hvidløg,
lad dem stege lidt, under let omrøring, indtil de er klare,
tilsæt de sidste grøntsager, lad dem stege i et minuts tid,
tilsæt flåede tomater, tomatpuré og krydderier
bring saucen i kog,
smag til med salt og peber,
lad saucen stå og småsimre, imens du steger kødbollerne.

Form herefter kødboller af farsen,
brug enten en måleske, der passer med en spiseske
eller hvis du har en lille isske, der kan lave små iskugler
for så får du helt perfekte og runde kødboller.

Italienske kødboller
Form kødbollerne med en rund måleske.

Opvarm fedtstoffet på en pande,
Steg kødbollerne på alle sider,
til de er gennemstegte,
vend dem hyppigt undervejs, så de bevarer den runde form.

Fisk de stegte kødboller op fra panden, og kom dem direkte ned i tomatsaucen.
Vend dem lidt i saucen.
Fordel mozzarellaost i et lag, henover kødboller og sauce.

Kom låg på.
Lad det stå og småsimre i 7-8 minutter,
indtil osten er smeltet:

Serveres varmt, fex med squashspaghetti til.

Tip & Tricks

Kødbollerne kan opbevares i køleskab, eller fryses ned. Vi bruger gerne de overskydende kødboller til madpakken, dagen efter.

Sensekost: 3-4 kødboller er håndfuld 3, sauce og pasta håndfuld 1-2, fedtstof 1-1½ spsk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *