Kære Læser
I går blev du sat lidt på arbejde, med dit nye redskab, Frida.
Jeg håber du fik en ide om, hvordan dit basislager for LCHF mad skal se ud.
Måske du også har været ude at købe ind.
I den første tid, kommer du til at stå og læse på alle varedeklarationerne, for at se hvor mange kulhydrater der er i produktet. Men bare rolig, du er ikke den eneste :-)
Nu skal vi til at se på, hvordan du skal sammensætte dit måltid.
Når du sammensætter dit måltid, så skal du bruge den tallerkenmodel, der er vist som et billede, herunder.
Jeg har også fundet nogle billeder af 4 af mine egne måltider, der nogenlunde, viser tallerkenmodellen. Der er også to billeder af min morgenmad.
Til din morgenmad, må du gerne nøjes med at spise fedt og protein. Det kunne f.eks. være scrambled eggs lavet af 2 æg stegt i 2 spiseskefulde smagsneutral kokosolie eller i økologisk smør. Bruger du piskefløde i kaffen, så kan du måske nøjes med at stege i 1 ½ spiseskefuld fedtstof. Men det er vigtigt at du føler at du bliver mæt.
Husk fedtet! – Det er det, der stabiliserer dit blodsukker og giver dig en mæthedsfølelse i lang tid!
Din viden om tallerkenmodellen, skal du bruge i dagens opgave.
Dagens opgave:
Prøv ligeså stille, at få tallerkenmodellen indført til dine måltider.
Begynd med middagsmåltidet og din morgenmad.
Er du sulten imellem dine måltider, så husk, de mellemmåltider/snacks, som jeg fortalte dig om på dag 3. Men spis dem KUN, hvis du reelt er sulten, mellemmåltiderne er kun ment som en hjælp, her i overgangsfasen.
Sørg ALTID for, at have et mellemmåltid med dig i tasken, når du går ud af døren. Bliver du pludselig fristet af noget andet mad, så har du lidt “tilladt mad”, som du kan gnaske lidt på.
Rigtig god fornøjelse
Kærlig hilsen
SundeFristelser