Trinvis guide til LCHF – dag 3

Guide til LCHF kost

Kære læser!

Jeg er så glad for at du stadigvæk hænger ved!

Jeg er glad på DINE vegne, fordi DU har besluttet, at prøve kræfter med LCHF. Jeg er nemlig selv meget begejstret for denne kost.

Jeg glæder mig virkelig til, i de næste par uger, at tage dig i hånden, og stille og roligt, at føre dig ind i LCHF’ens univers.

Hvorfor har hun ikke bare lavet en færdig plan, som jeg kan læse med det samme? -Tænker du måske.

Jeg har valgt, på dine vegne, at det skal gå stille og roligt, fordi der er rigtig mange små detaljer, som du skal lære at kende undervejs.

Jeg har her valgt, på dine vegne, at når din krop skal gå fra at køre på en sukkerdrevet motor, over til at køre på en fedtdrevet motor, så skal det foregå i et stille og roligt tempo. Det er nemlig en pænt stor forandring for din krop.

Du vil opleve, at få nogle overgangssymptomer, altså at motoren piver lidt, når den skifter brændstof.

For at undgå, at overgangen bliver for hård for dig, så tager vi det, i et stille og roligt tempo.

Indtil i dag, så har du allerede halveret dit indtag af kulhydrater, fra det jeg kalder stivelse (kartofler osv), i dine måltider.

Flot gået!

Du er også gået i gang, med at droppe mælken i kaffen og du har fået et rigtig godt redskab, til at holde øje med dit vægttab, nemlig ved at bruge et målebånd.

Trinvis guide til LCHF – dag 3 – Dagens opgave:

Vi skal til, at se på dine mellemmåltider i dag.

I en normal LCHF-kost, spiser du 2-3 hovedmåltider, og slut bum! For det høje fedtindhold i kosten, giver dig mæthed i lang tid.

Derfor vil mellemmåltider være overflødige, eller noget du kun sjældent spiser.

Men i overgangsfasen til LCHF-kost, vil du få brug for nogle gode mættende fedt-rige snacks, som du i nødstilfælde kan ty til, når dit sukkermonster begynder at plage dig, og kræve, at du straks går tilbage til at hælde godt med sukker på motoren igen.

Fra i dag af, er det derfor slut med frugt, søde sager, brød, diverse slanke- eller mueslibars eller hvad du ellers plejer, at spise til dine mellemmåltider.

Du må til gengæld gerne spise:

En humpel ost, en håndfuld nødder eller mandler, 1/2 avocado eller drikke en kop kaffe med en spsk kokosolie.

Er du overskudsramt, så kan du også vælge, at bage en bradepande LCHF-knækbrød.

Herudover fortsætter du selvfølgelig planen, med kun at spise halvt så meget stivelse (altså brød, ris, kartofler og pasta) til dine 3 hovedmåltider. Husk at supplere op med de andre madvarer, også fedtstof!

Rigtig god fornøjelse!

Kærlig hilsen
SundeFristelser


 

Siden indeholder affiliate links

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *