Guacamole med koriander og lime, rammer bare vores smagsløg på den helt rigtige måde – vi elsker simpelthen denne guacamole. Det eneste problem ved denne lille lækre cremede dip er, at portionen aldrig kan blive stor nok – Hvis vi ellers kan tillade os, at kalde det for et problem :-)
Dippen er fuld af gode fedtstoffer og vitaminer og så har den en skøn grøn farve, der pynter på enhver tallerken. Så vi kan kun sige: Prøv det – prøv det.
Brug den som en dip til snacks eller som tilbehør til en hovedret.
I denne omgang serverede vi den sammen med ovnbagt laks og en agurkesalat med chili, tre opskrifter, der passer rigtig rigtig fint til hinanden.
Guacamole med koriander og lime tager max 5 minutter at tilberede og er en god begynderret, når børnene skal være med til at lave mad – skal vi hilse og sige fra familiens yngste kokke :)
Ingredienser
3 modne avocadoer 1 bundt koriander 1 fed hvidløg 1 limefrugt evt. lidt frisk chili salt og peber
Sådan gør du
Del dine avocadoer, fjern stenene og skrab kødet ud og ned i en stor dyb tallerken.
Grib en gaffel, mas og mos avocadokødet til det har den konsistens du kan lide.
Snit korianderen, til den er fintsnittet.
knus dit hvidløgsfed.
Pres limefrugten.
Kom koriander, hvidløg og limesaft ned til avocadoen, bland det godt sammen.
Smag til med salt og peber og evt. lidt friskhakket chili
Servér og bliv populær :-P
Tips & Tricks
Spiser du sensekost, så tæller guacamole som de af sensekost definerede spiseskefulde fedtstof. Dvs. spis max. 3 spiseskefulde af denne gudespise pr. måltidskasse.
2 thoughts on “Guacamole med koriander og lime”